Forside > Produkter landbrug > Paco cool isbankanlæg
Pac Cool isbankanlæg
I levnedsmiddel- og drikkevareindustrier, i bagerier og storkøkkener, i procesindustrier samt i landbrug og gartnerier har isvand altid haft en betydende rolle som kølemedie. A-Z-Trading tilbyder et bredt program i Pac Cool isbankanlæg for økonomisk isopbygning, akkumulering og hurtig, effektiv afsmeltning ved kølebehov.
Konstruktion og funktionsprincip
Pac Cool isbankanlæg består af en rektangulær is-/vandbeholder ud- og indvendig i rustfrit stål, isoleret med CFC-fri polyuretanskum.
Fordamperspiralerne, hvor omkring isen opbygges, fremstilles standard i 1/2″ kobberrør. Alternativt leveres fordamperspiralerne i rustfrie stålrør, eksempelvis for bagerier, laboratorier m.v.
Køleanlægget kan leveres påbygget isbanken eller leveres separat til opstilling udendørs eller i maskinrum.
Ismængden reguleres med elektronisk istermostat med 50%/100% ismængderegulering.
En elektronisk niveaukontrol sørger ligeledes for, at den nødvendige vandstand er til stede i isbanken.
For effektiv isafsmeltning og isopbygning er isbanken forsynet med luftfordelersystem (kunststofrør med huller) i bunden af isbanken. Luften leveres af den medleverede ringkammerblæser.
En ligelig fordeling af det opvarmede returvand i toppen af isbanken skaber sammen med de opstrømmende luftbobler fra bunden af isbanken en særdeles hurtig og effektiv afsmeltning og sikrer en jævn fremløbstemperatur på 0,5 – 1,0oC.
Isbankens egenskaber og fordele
Isbankanlægget har den væsentlige fordel, at en relativ stor energimængde kan opbygges, akkumuleres og frigives til en køleproces på 1-2 timer efter ønske.
Isbanken behøver kun et relativt lille køleanlæg, idet opbygningstiden kan være 6 – 14 timer. Samtidig kan isopbygningen ske på tidspunkter, hvor energien er billig, eksempelvis til “nattarif” og “tre-tarif”- priser. Den lavere omgivelsestemperatur omkring køleaggregatet om natten sikrer endnu højere effektivitet og lavere elforbrug.
Isvand har ligeledes den fordel, at temperaturen på isvandet altid er over 0 grader C. Ispåfrysninger i køletanke, beholdere og pladekølere, som er kendt fra kølesystemer med direkte fordampning, er således udelukket.
Den ønskede ismængde kan altid reguleres og tilpasses det konkrete kølebehov. Evt. også sæsonudsvingninger.
Fordamperspiraler i kobberrør
God varmeledning = høj kapacitet
Fordamper i rustfrit stål. Plader eller spiraler
Ligeligt fordelt returvand og cirkulation sikrer hurtig afsmeltning og ensartet temperatur